Lørdag, 21. februar 2009 — af af Lisbeth Grube

TV-serien Sommer mere populær end Vild med dans

BILLED-BLADETs læsere kårede Sommer som årets bedste TV-underholdning.

- Det er da fantastisk, at vi har vundet! Jeg er meget stolt og taknemmelig.

Lisbet Dahl ser glad på sin TV-familie, som er samlet over morgenkaffen, mens brændeovnen buldrer i hendes hyggelige hjem i Gentofte. DR-serien "Sommer" løb suverænt med sejren som Årets TV-underholdning 2008 i BILLED-BLADETs traditionsrige TV-KÅRING, og "Sommer"-skuespillerne Jesper Langberg, Lars Ranthe, Mikael Birkkjær og Cecilie Rosling er enige om, at titlen er en stor ære. Snakken går lystigt, og latteren bryder løs, da Jesper Langberg spøgefuldt udbryder:
- Det manglede da bare!

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Flere end 1,7 million TV-seere sad hver søndag klistret til dramaserien, indtil vi i november måtte tage afsked med lægefamilien Sommer, der lever med en far, som har Alzheimer.

Den succesrige serie om lægefamilien Sommer blev en sikker vinder i kategorien Årets TV-underholdning i BILLED-BLADETs store TV-KÅRING med 46 procent af stemmerne. TV 2's "Vild med dans" fik 38 procent, mens DR's "X Factor" blev nummer tre med 7 procent. I alt flere end 10.000 læsere stemte i konkurrencen.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden