7. dec. 2016
Af Luise Marie Bekker

Årets julekalendere kæmper om førstepladsen

Den anden verden og Ludwig og julemanden
Foto: TV 2 og Hanne Juul/BILLED-BLADET
Der er dømt tæt løb mellem TV 2 og DR's julekalendere. En uge inde i december viser nye tal fra Gallup, hvor mange der hidtil følger med i TV 2 og DR's serier.

2016 er virkelig julehyggens år. Vi kan simpelthen ikke få nok af det. Det betyder selvfølgelig også, at vi skal følge med i julekalendere på TV. Og netop nu kæmper DR og TV 2 om førstepladsen med hver deres julesatsning.

Og ifølge Gallup ligger de utrolig tæt. Blot 8.000 seeere skiller dem ad.

840.000 seere tænder hver dag for "Den anden verden" på DR kl. 19.30 , hvor tvillingesøstrene Anna og Sara tager de første skridt ind voksenverdenen. I julekalenderen, der bliver sendt første gang i år, genskabes flere af Brødrene Grimms eventyr.

Prøv julekalender-quizzen på BILLED-BLADETs nye nostalgi-side - klik her

Lidt flere, nemlig 848.000, følger med i "Ludvig og Julemanden" kl. 20.00 på TV 2. Serien blev sendt første gang i 2011 og handler om drengen Ludvig, der leder efter en skat, og julemanden, der har fået nok af stress.

Ser både "Den anden verden" og "Ludvig og julemanden"

De to julekalendere ligger nummer et og to på listen over de 20 mest sete programmer. De andre julekalendere, der blandt andre tæller "Alletiders Jul" og "Andersens julehemmelighed" figurerer slet ikke på listen.

Noget kunne tyde på, at det er meget belejligt for børn og barnlige sjæle at se begge julekalendere, og at det er derfor, at tallene ligger så tæt. De to bliver sendt i forlængelse af hinanden i bedste sendetid, så det er dejligt nemt at zappe fra den ene julekalender til den anden, der begge har Andreas Jessen på rollelisten.

LÆS OGSÅ: Andreas Jessen i magisk juleeventyr

Hvis du eller dine børn mangler at se et afsnit, kan "Den anden verden" også ses på dr.dk/tv, og "Ludvig og julemanden" kan ses på TV 2 Play.

Læs mere om: