Mandag, 5. december 2022 - af Regitze Ørnstrup Christensen

Årets vinder af Robinson Ekspeditionen: Jeg troede ikke rigtig på det

Robinson Ekspeditionen
De tre finalister Mikkel Bertelsen, David Tegam og Naja Stencel sammen med vært, Jakob Kjeldbjerg, i årets Robinson Ekspedition.
Foto: Viaplay Group
Advarsel: Vinderen af dette års Robinson Ekspedition bliver afsløret længere nede i artiklen.

Mandag aften stod i finalens tegn, da det sidste afsnit af dette års ”Robinson Ekspedition” løb over skærmen i bedste sendetid på TV3.

Tilbage stod Brian Kristensen, Loay Zeraiq, Mikkel Bertelsen, David Tegam og Naja Stencel, der alle fem skulle kæmpe for at få en af de tre pladser i den sidste finale-dyst.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Første udfordring blev den legendariske planke, hvor det var Mikkel, der til sidst stod tilbage, og dermed var sikret den ene af de tre finalepladser.

Den næste udfordring skulle vise sig at være særdeles frustrationsfremkaldende med både dominobrikker, et bevægeligt underlag og præcision. Her var det Naja, der viste finesse, og sikrede sig den anden af tre pladser i finalen. I samme dyst måtte Loay sige farvel og tak for denne gang, da han endte som den sidste i dysten, og dermed var ude af ekspeditionen blot én dag fra finalen.

Med en plads tilbage i finale-ræset, måtte Brian og David stå ansigt til ansigt i en dyst, næsten lige så legendarisk som planken.

Balancér en kniv på håndryggen, og stå med strakt, vandret arm. Den første, der taber kniven, har tabt.

Det skulle vise sig at blive en af de mest intense dyster i årets ekspedition. Begge mænd kæmpede i intet mindre end 42 minutter, før Brian til sidste ikke kunne holde armen vandret længere, og blev erklæret ude af Jakob Kjeldbjerg.

Dermed sikrede David sig den sidste plads i finalen sammen med Naja og Mikkel.

Det blev en nervepirrende finalekamp mellem de tre, der både bestod af svømning, puslespil, regnestykker og styrke. Til sidst blev det dog med præcision og ildkugler 47-årige Mikkel Bertelsen fra Kirke Hyllinge, der løb med sejren.

- Det var ganske fantastisk at få lov til at løfte det trofæ. Jeg troede ikke rigtig på det. Mens jeg stod der, og kastede de ildkugler ud mod den der forpulede wok, stod jeg tænkte "Hold kæft mand. Jeg er sgu lige ved at vinde det lort her. Hvad fanden gør jeg? Hvordan reagerer jeg?", fortæller Mikkel Bertelsen til BILLED-BLADET.

Mikkel Bertelsen
Mikkel Bertelsen er dette års vinder af Robinson Ekspeditionen.
Foto: Viaplay Group

Mikkel er nemlig ikke rigtig en holdspiller, så han har hele ekspeditionen igennem haft lidt svært ved det der, med at juble – både med holde og alene.

- Jeg er ikke sådan en udpræget holdspiller. Jeg har aldrig spillet fodbold og sådan, så jeg er ikke rigtig vant til at juble. Det skulle jeg også vænne mig til i det hele taget i ekspeditionen, siger han.

Men jublet blev der på trods af vanskelighederne, og han ser tilbage på ekspeditionen med en fantastisk følelse, og nu også med 500.000 kr. mere på bankbogen.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden