3. dec. 2012
Af af Lisbeth Grube
Årgang 0-mor har født sit femte barn
Stephanie er nu storesøster til fire, efter hendes mor, Christina, har født.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Christina Rohrberg er blevet mor til lille Pelle.
Så er der også en årgang 12 hjemme hos Stephanie fra TV 2s "Årgang 0". Hun er nemlig blevet storesøster til en kær lillebror, efter hendes mor, Christina Rohrberg, lørdag nat fødte for femte gang.
- Lille Pelle kom til verden lige knap 14 dage før termin, siger den stolte mor via TV 2 til bt.dk.
Seerne har nu i 12 år fulgt Stephanie i "Årgang 0", og hun er nu del af en regulær storfamilie. Christina er også mor til Isabella, 9, fra ægteskabet med Christian Van Der Watt. Fra sit andet ægteskab har hun drengene Romeo, 5, og William, 4, og med sin nye mand, Jeppe Syrach, har hun nu lille Pelle.
Stephanie bor i dag hos sin far i Slagelse, mens hendes mor bor i Malmø.