15. feb. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Aktuel på Viaplay: Her har du set Simon Sears før

Simon Sears
Simon Sears.
Foto: Hanne Juul
På Viaplay kan du netop nu se ham i rollen som politibetjenten Frederik i krimiserien ”Den som Dræber”, men det er langt fra første gang, han optræder i en dansk tv-serie.

På søndag bliver det sidste afsnit af sæson 3 af den populære krimiserie ”Den som dræber” tilgængeligt på Viaplay.

En serie der gennem – indtil videre – tre sæsoner har fulgt psykologen Louise Bergstein, spillet af Natalie Madueño, og hendes arbejde for politiet, der blandt andet indebærer at lave mulige profiler af gerningsmænd.

Gennem de tre sæsoner har vi stiftet bekendtskab med mange karakterer, og udover rollen som Louise Bergstein, er der generelt ikke mange gengangere.

Det betyder derimod, at vi igen tredje sæson, har skulle sige goddag til nye karakterer.

En af nye større karakterer er politimanden Frederik Havgaard, der spilles af Simon Sears. Og ham føler du måske, at du har set før.

Det er nemlig ikke første gang, at han har en stor rolle i en dansk serie.

Tilbage i 2017 var han nemlig med i DR1-dramaet ”Herrens Veje”, hvor han spillede rollen som Christian. En serie der handlede om en moderne dansk præstefamilie, og de konflikter om tro og tvivl, der kan opstå i en familie med stærke traditioner og en arv, der går mange generationer tilbage. Han spillede blandt andet overfor Lars Mikkelsen, Ann Eleonora Jørgensen og Morten Hee.

Den 39-årige skuespiller danner privat par med Ingibjörg, og sammen har de to sønner.

Simon Sears
Simon Sears med sin kæreste Ingibjörg og deres to sønner.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: