Annonce
10. nov. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen, Laura Dalgård Hansen

Anders Agger blev helt starstruck over at møde ham: Jeg gik helt i koma

Anders Agger fortæller om sjovt møde og afslører spændende nyt.
Video: Laura Dalgård Hansen
Annonce
Anders Agger fortæller om et helt særligt møde, hvor han blev helt benovet.

Selvom tv-vært, journalist og forfatter Anders Agger selv er blevet en kendt person med utallige tv-programmer og bøger på repertoiret, så kan han selv blive helt startstruck over at møde kendte mennesker.

Det fortalte han, da BILLED-BLADET mødte ham lørdag til Bogforum i Bellacenteret i København.

Annonce

For da Anders Agger netop var ankommet til bogmessen, stod han pludselig ved siden af en forfatter, hvor han blev helt benovet over vedkommende, afslørede han.

- Jeg gik helt i koma, da jeg mødte Jesper Christian Grøndahl, da jeg lige kom ind. Jeg blev helt starstruck over ham, for det er en mand, jeg har læst virkelig meget af ”Tavshed i oktober”, ”Lucca” – det er nogle af de vigtigste romaner i mit liv, og så stod jeg lige pludselig ved siden af ham, og jeg havde bare lyst til at sige til ham: ”Du er pissedygtig”, men det lyder bare dumt, når man er 60, og han er nærmest 80, slår Anders Agger fast.

Annonce

Nyt tv-projekt i vente

Anders Agger fortalte også, at han satte pris på at deltage ved bogmessen. Her skulle han blandt andet tale om sin nye bog ”Død”, som indeholder 20 fortællinger om at leve og blive konfronteret med døden.

Derudover satte han også ord på, hvor givende det har været for ham at holde en pause fra at lave tv, men at han glæder sig til et nyt projekt, som han har i støbeskeen til næste år.

Se hele interviewet med Anders Agger øverst i artiklen.

Mere om: