
Anders Lund Madsen efter at have mistet sin bror: Nu taler han ud

Anders Lund Madsens bror, Peter Lund Madsen, blev kendt som Hjerne-Madsen, og i flere årtier har han gjort folk klogere på, hvad der sker inde i hovederne på folk.
Han døde den 10. august, da han fik et ildebefindende under en cykeltur.
Nu har Anders Lund Madsen søndag aften sat ord på tabet af sin bror ved arrangementet Når verden forandrer sig. Det skriver BT.
Her fortalte han blandt andet, at Peter Lund Madsen frygtede at ende som deres far, og det er der en helt særlig årsag til.
– Han største frygt var at blive gammel og affældig. Vores far blev dement. Det var hans største skræk at ende sådan. Nu slap han for at blive gammel. På den måde fik han en perfekt død, fortalte Anders Lund Madsen ifølge mediet.
Anders fortæller også, at hans bror bare 20 minutter forinden havde talt med sin søn, og der var absolut intet at spore, tværtimod.
Men Peter Lund Madsen frygtede sygdom og var dårlig til at gå til læge, og derfor minder han sig selv og andre om at huske det, før det er for sent.
