23. maj. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Anders Lund Madsen har tre mål for Nepal-rejsen, og ét af dem er helt specielt

Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen.
Foto: Søren Jul Lamberth
Det er ikke et hvilket som helst ønske Anders Lund Madsen har for sin tur i Nepal i "The Journey".

De seks kendte danskere, der er draget på pilgrimstur i Nepal i Viaplay-programmet ”The Journey”, er nået et godt stykke af turen, og har nu byttet junglen ud med civilisationen.

Inden de drog afsted på deres færd, skulle de skrive et enkelt eller flere ønsker ned på et bedeflag, som de i sidste ende skal hænge op, når de når slutdestinationen på toppen af Himalaya.

Og her har journalist Anders Lund Madsen nedskrevet ikke blot et enkelt med hele tre ønsker. Og i afsnit tre af programmet, løfter han nu sløret for noget helt særligt, han drømmer om at opleve på turen.

Han drømmer nemlig om at se Nepals nationalfugl: Himalaya-fasanen.

En fugl han kalder for universets smukkeste.

Og smuk er den.

Himalaya-fasanen ligner på mange måder en slags påfugl. Den er fyldt med farverige fjer, men efterslæbet er knapt så langt på den nepalesiske nationalfugl.

Hvorvidt Anders Lund Madsen får opfyldt sit ænske vil tiden vise, og først skal de igennem et par dage i Nepals travle civilisation.

Læs mere om: