Andrea Elisabeth Rudolph skal giftes
Skjern-håndboldspilleren Claus Møller Jacobsen må være en meget lykkelig mand.
Han friede i december til den tidligere "Vild med dans"-vært og nuværende cremedronning, Andrea Elisabeth Rudolph, afslørede hun i formiddag på det sociale medie, Instagram, under et billede af forlovelsesringen.
Og se blot hvad hun overstrømmende jublende skrev i følgeteksten:
-Se hvad der skete for mig en dag i december sidste år!!! #JA @clausmj ? #jajajajajajaaaaaaaaaaaaa #jatilminelskede #forlovet #kærlighed #forlivet #idagogimorgenogforaltid #troedeikkemankunneværesålykkelig #intetiverdenersomfør #gettingmarried #romanceinlondon #love #engagement.
Det er da kærlighed, og den kommende gom kvitterede på sin Instagramprofil:
- Elsker dig for evigt - og derefter.
Der er altså lagt op til et snarligt kendisbryllup mellem de to 37-årige, der skaber en sammenbragt familie med tre børn.
Andrea Elisabeth Rudolph har Isolde på syv år fra et tidligere forhold, mens Claus Møller Jacobsen er far til Oscar på seks og Alma på to år.