18. jan. 2023
Af Karina Didriksen

Andreas Jebro er hemmelighedsfuld om Badehotellet, men afslører en anden god nyhed

Andreas Jebro.
Andreas Jebro.
Foto: Martin Høien
”Badehotellet”-stjernen Andreas Jebro har gang i et nyt, spændende projekt.

Til foråret går optagelserne i gang til sæson 10 af ”Badehotellet”, og mange af seriens store stjerner har allerede bekræftet, at de er med igen.

En af dem er Amalie Dollerup, som spiller Amanda, og som i virkeligheden er gift med skuespilleren Andreas Jebro.

Andreas Jebro fik sin debut i den populære TV 2-serie i sæson 8 med rollen som modstandsmanden Claus Villumsen. Men får vi også ham at se i sæson 10?

- ”Badehotellet” starter optagelser i april, men om jeg dukker op, det må jeg ikke sige noget om, lød det hemmelighedsfuldt fra Andreas Jebro, da BILLED-BLADET mødte ham til premieren på ”Kagefabrikken”.

En ny serie

Vi må altså vente og se, om der bliver et gensyn med den charmerende Claus Villumsen i den allersidste sæson af ”Badehotellet”.

38-årige Andreas Jebro havde dog en anden god nyhed at fortælle til gallapremieren på ”Kagefabrikken”, hvor han selv medvirker.

- Jeg skal i gang med at lave en ny serie til DR til februar, som bliver instrueret af Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, fortalte han med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-01-18/_mho5423-copyccb.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: