5. nov. 2020
Af Karina Didriksen

Anne Glads mand har skrevet en sang om hende

Anne Glad og kæresten Kim Wagner.
Anne Glad og kæresten Kim Wagner.
Foto: Hanne Juul
Musikeren Kim Wagner, som er gift med ”Kender du typen?”-eksperten Anne Glad, udgiver en sang, der handler om hans hustru.

Anne Glad fra ”Kender du typen?” kan snart gå og lytte til et helt særligt stykke musik. Hendes mand, musikeren Kim Wagner, har nemlig skrevet en sang til hende.

Han er med i bandet Fantasillion, som den 20. november udgiver nummeret ”Don’t Care” – en sang, der netop handler om den 48-årige livsstilsekspert.

- Sangen er egentlig skrevet om og til min kone. Hun er en offentlig figur, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget smålighed og had hendes inbox bliver fyldt med, udtaler Kim Wagner i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Hun er faktisk virkelig god til at være ligeglad, men af og til rammer de spydige kommentarer alligevel. Det er ikke rart at se på.

Hyldest til at være ligeglad

Sangen er en hyldest til at være ligeglad, og noget af teksten, der er inspireret af Anne Glad, lyder således:

“I hate when they get to you. Hate when they hit where it hurts. Don’t let them under your skin. Shut it out, don’t let them in”.

Singlen “Don’t Care” er at finde på bandets debut EP ”Fantasillion”, som udkommer 27. nov. 2020.

Læs mere om: