
Bemærkede du stjernen på første række under Grand Prix-showet?

Fulgte du med i Melodi Grand Prix lørdag aften på DR1, så kunne du næsten ikke undgå at spotte hende på første række.
Den blonde kvinde og tidligere vinder af netop Melodi Grand Prix sad nemlig lige i kameraets vinkel .

Og mon ikke det vakte helt særlige minder hos Anja Nissen, da hun sad blandt publikum i Frederikshavn?
Det er efterhånden ni år siden, at den nu 30-årige sanger kunne løfte vindertrofæet og dermed fik lov til at repræsentere Danmark ved Eurovision i Kyiv.
Her placerede Anja Nissen sig som nummer 20 med sangen "Where I Am".
På Instagram har Anja delt en række fotos fra sin dag i den nordjyske by. Her kan man se, at hun hang ud med kommentator Ole Tøpholm og gav interviews på den røde løber.




