13. jul. 2012
Af af Preben Petersen

BILLED-BLADETs guldvinder Emmy-nomineret

Janus Metz
Janus Metz med BILLED-BLADETs TV-GULD-PRIS.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
"Armadillo" vandt i marts BILLED-BLADETs TV-Guld-pris. Nu er dokumentarfilmen nomineret til hele fire Emmy-priser.

TV 2s dokumentarfilm "Armadillo" om den danske krigsindsats i Afghanistan, som har høstet danske og internationale priser i stort tal, har endnu en gang gjort sig internationalt og stærkt bemærket.

Det skete, da "Armadillo" fik hele fire nomineringer til de prestigefyldte Emmy-priser inden for nyheder og dokumentar, da nomineringerne blev offentliggjort torsdag aften. Det er aldrig tidligere sket, at en dansk dokumentar har fået så mange Emmy-nomineringer. Priserne uddeles 1. oktober i New York.

De fire nomineringer var det højeste antal til en dokumentar under 2012-Emmy-nomingeringerne. "Armadillo" er nomineret i et stjernebesat felt af nyheds-, aktualitets- og dokumentarprogrammer produceret i hele verden i et fantastisk nyhedsår med historiske begivenheder i f.eks. Egypten, Libyen, Syrien og Japan, naturkatastrofer, finanskrise, drabet på Osama Bin Laden og meget andet.

"Armadillo" og instruktøren Janus Metz er nomineret for "Bedste dokumentar" og i kategorien 'Enestående dækning af en løbende nyheds-historie". Herudover er fotograf Lars Skree nomineret for "Bedste fotografering" af en dokumentar, og klipper Per K. Kirkegaard er nomineret for "Bedste klipning" af en dokumentar. "Armadillo" er produceret for TV 2 af Fridthjof Film.

Foruden en række internationale priser i 2010 og 2011 fik "Armadillo" tre priser ved den danske TV-branches TvFestival 2011 - for bedste dokumentar og for fotograferingen og klipningen af en dokumentar. I marts 2012 blev "Armadillo" vinder af den store TV-Guld-pris på 100.000 kroner fra Billed-Bladet.

Læs mere om: