BILLED-BLADETs TV-GULD: Festen er i gang på D'Angleterre
Netop nu samles alt, hvad der kan krybe og gå i den danske TV-branche til en stor galla-fest på det eksklusive Hotel D'Angleterre midt i København.
Her skal vinderne af BILLED-BLADETs TV-GULD findes, og de mange gæster er efterhånden ved at være på plads i den såkaldte Gallery-sal på hotellet.
Læserne bestemmer vinderne
Over 200 gæster er inviteret, heraf er 40 nomineret til af vinde årets TV-GULD - en pris, der alle pånær én er bestemt af BILLED-BLADETs læsere.
Blandt de nominerede er Morten Ankerdal i kategorien Årets mandlige sportsvært.
- Jeg har det strålende med at være nomineret. Jeg tænker meget over seerne især, når jeg sender direkte. Jeg lytter meget til min mavefornemmelse, siger Morten Ankerdal til BILLED-BLADET på den røde løber.
LÆS OGSÅ: Sådan er der gjort klar på D'Angleterre
Mikkel Beha Erichsen har sommerfulgle i maven
Også den tredobbelte TV-GULD-vinder Mikkel Beha Erichsen glæder sig, fortæller han:
- Jeg har sommerfugle i maven, og jeg glæder mig til at skrive ud til drengene, hvis vi vinder. Jeg tænker virkelig på det som hold-prisen, siger han til BILLED-BLADET.
Læserne har stemt pr. brev og sms, og der skal findes en vinder i kategorierne Årets mandlige og kvindelige nyhedsvært, Årets mandlige og kvindelige underholdningsvært, Årets mandlige og kvindelige sportsvært og Årets TV-program.
Danmarks største TV-pris uddeles
Derudover har en dommerkommité med blandt andre Bent Fabricius-Bjerre Sara Blædel og Bille August augjort, hvem der skal vinde Årets TV-GULD for bedste TV-dokumentarprogram.
Det er samtidig Danmarks største TV-pris, for udover æren tilfalder der også vinderen 100.000 kroner.