18. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak
Birgitte Hjort Sørensen er med i kæmpe TV-hit
Birgitte Hjort Sørensen
DR
Skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen har fået en rolle i successerien ”Game of Thrones”, hvor Nikolaj Coster-Waldau har en bærende rolle
Femte sæson af den amerikanske hit-serie ”Game of Thrones” bliver med hele to prominente danske skuespillere på rollelisten, hvis man skal tro "Game of Thrones"-fansiden "Winter Is Coming (link fjernet)".
Birgitte Hjort Sørensen, der er kendt for sin rolle som journalisten Kathrine Fønsmark i TV-serien ”Borgen”, ser nemlig ud til at have fået en rolle i serien, der også gør brug af danske Nikolaj Coster-Waldau, som har en af de store roller.
I hvert fald er den populære skuespillerinde at se på et billede fra en af de mange trailere til den kommende sæson af "Game of Thrones".
Det er endnu ikke offentliggjort, hvor stor en rolle, Birgitte Hjort Sørensen er udtænkt til at spille.
LÆS MERE: "Borgen"-stjernerne indtager udlandet.