Birgitte Hjort Sørensen: Jeg nyder at være hjemme

Den 34-årige skuespiller Birgitte Hjort Sørensen er lige nu aktuel i den amerikanske TV-serie ”Vinyl” af Martin Scorsese.
Men derfor kunne hun tirsdag aften alligevel afse tid til at deltage i ELLE Style Awards i DR Koncerthuset.
Hun har nydt stor ros for sin rolle som Andy Warhols danske muse Ingrid i HBO-serien om 1970’ernes musikscene i New York.
LÆS MERE: Birgitte Hjort Sørensen overrasket i TV-program
Birgitte Hjort Sørensen er glad
- Det har været fantastisk inspirerende at være med og spille sammen med så erfarne kræfter, sagde Birgitte Hjort Sørensen til BILLED-BLADET.
Skuespilleren kunne samtidig afsløre, at hun er meget, meget glad, og at hun lige nu nyder at være hjemme i Danmark.
- Jeg arbejder på andre projektet og har også lavet en spillefilm herhjemme, sagde skuespilleren.
Birgitte Hjort Sørensen har succes
Birgitte Hjort Sørensen var ved den store modebegivenhed klædt i design af Ivan Grundahl og Elise Gug, mens smykkerne var fra Georg Jensen.
Ud over ”Vinyl” så har den danske skuespiller også været aktuel i den amerikanske film ”Pitch Perfect 2”.
Birgitte Hjort Sørensen har også haft en rolle i TV-serien ”Game of Thrones” som høvdingen Karsi.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!