29. jun. 2014
Af Lone Vandborg

Bodil Jørgensen i bedring

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-89454.jpg
Foto: Hanne Juul
Bodil Jørgensens mangeårige ven Finn Basel besøgte skuespilleren på hospitalet i går, og han siger, at hun er i bedring.

- Hun ser ud, som om hun er kørt igennem en vridemaskine. Hun er blå, gul og grøn over det hele. Men hun er gudskelov i bedring, siger Bodil Jørgens mangeårige ven Finn Basel til eb.dk.

- Vi snakkede om alt muligt og holdt i hånden. Hun var meget nærværende, og det var hyggeligt. Hun kommer til at klare det, siger en lettet Finn Basel, der sammen med Bodil Jørgensens andre venner er lykkelige over, at det ikke gik værre for skuespilleren, der 18. juni kom til skade under optagelserne af en "Far til Fire"-film i Jylland.

Finn Basel siger videre til Ekstra Bladet.

- Hun er ikke bitter. Hun er ked af, det er gået, som det er gået. Men hun er taknemmelig for, at hun lever.

Den 53-årige skuespiller har brækket alle sine ribben, brækket begge kraveben, kvæstet bækkenet, samt fået skader på lever og nyre, men trods de hårde kvæstelse var der latter mellem de to.

- Bodil kan ikke lide blomster, så jeg havde taget nogle kunstige roser med. Så brokkede hun sig over, hvem der skulle støve dem af, fortæller Finn Basel til eb.dk.

Læs mere om: