6. apr. 2010
Af af Helle Skram de Fries

Brian Nørremark fra Singleliv får både Bettina og baby

Lykken er stor i Brian og Bettinas liv. Parret skal giftes og sammen venter de barn.
Lykken er stor i Brian og Bettinas liv. Parret skal giftes og sammen venter de barn.
Foto: Krestine Havemann
Lykken skinner på Brian fra Singleliv.

I "Singleliv" har vi fulgt Brian Nørremarks svære vej til kærligheden. En vej, der til sidst førte ham sammen med Bettina Rasmussen, som han 26. september friede til i Kongens Have midt under et interview med BILLED-BLADET. Det var så romantisk, at journalisten næsten græd mere end Bettina, der naturligvis sagde ja til sin Brian.

Til august skal parret, der bor i Herning, giftes, og for at gøre lykken fuldkommen er Bettina gravid. Det er intet mindre end et mirakel. Brian lider nemlig af den alvorlige sygdom Huntingtons Corea, der er arvelig. Faktisk er der helt op til 50 procents risiko for, at fosteret kan arve sygdommen, som på et tidspunkt i livet giver alvorlige kramper og en slags spasmer, der gør det mere og mere vanskeligt at styre kroppen. Derfor har Brian og Bettina fået lavet en moderkagebiopsi, og de var begge indstillede på, at fosteret skulle fjernes, hvis det havde arvet sygdommen.

- Men alt er, som det skal være, og vi er ovenud lykkelige. Bettina har termin 28. september, men allerede i uge 10, da vi var på skiferie med gutterne, måtte vi fortælle det, for man kan tydeligt se det, fortæller en glad Brian Nørremark.

Læs mere om: