19. jan. 2014
Af af Juliane Olsen, IN.dk, Aller Media

Camilla Miehe-Renard finder designertøj i genbrugsbutikker

Camilla Miehe-Renard.
Camilla Miehe-Renard.
Arkivfoto: Birger Storm
TV-værten går gerne på jagt i genbrugsbutikker, hvor man kan finde flot tøj med den helt rigtige patina.

Den 48-årige TV-vært og redaktionschef Camilla Miehe-Renard indrømmer blankt, at hun har garderoben fyldt med genbrugsfund.

Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at hun mener, at der bliver brugt alt for mange penge på vores nutidige ”brug og smid væk”-mentalitet.

Camilla Miehe-Renard er derfor ambassadør for webshoppen Fashion-resales, der støtter Ungdommens Røde Kors, bruger af Trendsales.dk og så handler hun ofte i små genbrugsbutikker, når hun er i udlandet.

Genbrugstøj har patina

Her finder Camilla Miehe-Renard ofte designerbeklædning til gode priser, og det vækker ofte misundelse hos andre.

- Genbrug i dag er jo ikke lige med huller i bukserne og slidte albuer. Det kan være vintage med den helt rigtige patina eller for eksempel et item, du ikke selv nåede at købe, da det var i butikken, siger TV-værten.

Selv smider Camilla Miehe-Renard aldrig tøj ud, med mindre det er slidt helt i laser. Hvis hun ikke kan bruge det mere, går det i arv til familie eller venner med mindre, hun sælger det videre.

Tv-værten dresser op

Camilla Miehe-Renard fortæller, at hun også sagtens kunne være finde en kjole til den næste store fest i en genbrugsbutik, og at det varmer at få den billigt, når den ikke skal bruges mere end et par gange.

Samtidig er hun ret glad for ’hygge-tøj’, når hun er hjemme, og i julegave ønskede hun sig derfor en heldragt fra Karmameju.

- Til min mands store fortrydelse, men den kan jeg desværre ikke have på på arbejdet. Til gengæld elsker jeg at dresse totalt op, når jeg skal ud, så min garderobe er en sjov blanding af cashmere-trøjer, loose-fit bukser og sneakers og de helt store skrud og tårnhøje stiletter, siger TV-værten.

Drengepige til hverdag

Camilla Miehe-Renard beskriver ellers sin stil som ”tomboy”-agtig til hverdag med flats (flade sko, red.), jeans, oversize sweatshirt og hestehale, og til gengæld er Camilla Miehe-Renard så ultra-feminin, når hun skal ud i lårkort nederdel og stiletter.

Når det gælder mærker, så går TV-værten efter Isabel Marant, Chloé, Oh! By Kopenhagen eller Bottega Veneta.

Dog sætter prismærkerne sine begrænsninger, og derfor ender det mest med tøj, sko og tilbehør fra Maison Scotch, COS og Zara, fordi Camilla Miehe-Renard også elsker at blande dyrt med billigt.

LÆS OGSÅ: Tv-værten Ibi Støving skrubber sig skøn

LÆS OGSÅ: Derfor sælger Camilla Ottesen sit tøj

Læs mere om: