27. dec. 2009
Af af Louise Møller

Camilla Ottesen spiser kager hver weekend

Camilla Ottesen
Camilla Ottesen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Det er ikke til at se, at den slanke Camilla Ottesen hver weekend kører til bageren efter kager til hele familen

Lagkagehuset på Christianshavn har en stamkunde på femte år i den kage-glade TV-værtinden, Camilla Ottesen.

Udover at bage selv, bliver der indkøbt fire rosinboller, to kanelsnegle og et økologisk kernebrød hver eneste weekend, når Camilla og hendes to børn, Viggo, 5, og Viola, 2, kører til Lagkagehuset for at proviantere

- Jeg har en meget sød tand. Mine tænder løber i vand, når jeg har købt en kage. En gang spiste jeg en hel kartoffelkage fra posen og havde chokoladedrys i hele hovedet, da jeg kom hjem, siger Camilla til BT.

Kage-festen er tilladt hos Camilla, da hun ikke let tager på. Men også frugtpresseren bliver brugt flittigt, og skal der serveres mad for gæster, stiller Camilla en fiske-lasagne på middagsbordet.

Midt i disse kost-tider, mener Camilla, at der skal være plads til hygge, og bedyrer også, at hendes sidste måltid skal bestå af et kæmpe kagebord med kager fra Lagkagehuset og kager hun selv har bagt.

Læs mere om: