15. jan. 2014
Af Karina Didriksen

Casper Christensen har talt ud med Mascha Vang om volds-vits

Casper Christensen.
Casper Christensen.
Foto: Lars H. Laursen
Komikeren syntes ikke, det var sjovt, at hans ansatte lavede grin med Mascha Vang, efter hun var blevet overfaldet.

Natten til søndag blev Mascha Vang overfaldet på Casper Christensens natklub Sunday Club i København. Få dage efter blev der lagt et fotomanipuleret billede af en forslået Mascha Vang op på komikerens satire-hjemmeside FunnyHaha.

Sammen med billedet fulgte teksten ”At få tæsk er ligesom at træne – man er mest øm på tredjedagen”. Det fotomanipulerede billede var lavet som en joke af Casper Christensens ansatte.

Joken er ikke sjov

Komikeren selv befinder sig i øjeblikket i Los Angeles, og han fastslår, at han ikke havde noget med billedet at gøre.

- Joken er ikke sjov, så den er fjernet. Jeg har lige snakket med Mascha. Alt er godt mellem os, skriver Casper Christensen i en sms til BT og tilføjer:

- Når det er sagt, synes jeg, det er vigtigere, at vi alle fokuserer på, hvordan vi undgår vold i nattelivet.

Læs mere om: