29. apr. 2013
Af Dorte Quist

Casper Christensens cykelweekend

Casper Christensen
Casper Christensen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
- Jeg er muligvis død, siger Casper Christensen efter udmattende cykeltur fra København til Tisvilde.

Det kan godt være, at Casper Christensen er en aktiv herre i det københavnske natteliv og i TV-produktionsmiljøet. Ja, måske er det grunden til, at han ikke har tid til at træne og holde formen ved lige.

I weekenden var komikeren på firmacykeltur sammen med personalet fra hans to firmaer – restauranten Congo i St. Kongens gade og TV-produktionsselskabet Douglas Entertainment.

Den cirka 60 kilometer lange tur på cykelsaddel via Nordsjællands landeveje var åbenbart så stor en udfordring, at Casper Christensen efter turen var overstået fortalte Ekstra Bladets reporter, at ”Jeg er helt færdig. Vi cyklede fra København til Tisvilde og jeg er muligvis død”.

Læs mere om: