Cecilie Stenspil og kæresten arbejder sammen i New Zealand
Cecilie Stenspil og Troels Lyby kan være de næste danske skuespillere, der står foran et internationalt gennembrud.
Har hovedrolle
I hvert fald opholder parret sig i øjeblikket i New Zealand, hvor de indspiller hovedroller i en stor TV-serie.
- Jeg kan afsløre, at Cecilie filmer i udlandet frem til sommer i en kæmpe hovedrolle i en meget stor udenlandsk serie. Og hun er så heldig, at hendes kæreste, Troels Lyby, også har en hovedrolle i samme serie. Så de har kunnet rejse ud sammen, fortæller parrets agent, Sten Hassing Møller.
Endnu hemmeligt
Cecilie Stenspil, som man senest har kunnet opleve som Helene Aurland i "Badehotellet", og Troels Lyby er først tilbage i Danmark i midten af august. Det er endnu en hemmelighed, hvem der står bag serien, og hvad historien handler om.
- Jeg må desværre ikke sige mere lige nu. Vi skal nok uddybe senere, siger Sten Hassing Møller.