
Christian Degn på ferie med kæresten og svigerforældrene: Får stor drøm opfyldt

Christian Degn kan næsten ikke vente. Han har nemlig planlagt en familietur i sommerferien, hvor der skal ske noget helt særligt.
Den 46-årige tv-vært rejser til England med kæresten Trine og en række andre familiemedlemmer for at få en uforglemmelig, musikalsk oplevelse, som han har drømt op.
- Vi skal på familietur. Jeg er vild med Oasis, så da jeg hørte, at de blev genforenet, tænkte jeg, at jeg var nødt til at høre dem. Så jeg købte billetter med det samme til en koncert i Manchester, fortæller Christian Degn til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Mine svigerforældre vil gerne med. De har rejst en del i England, men ikke lige der, så vi skal derover sammen. Vores drenge skal med, og så kommer min bror og hans forlovede også til Manchester. Og så skal vi se koncert sammen. Det bliver megastort!

Christian Degn må næsten knibe sig selv i armen over, hvor heldig han har været.
- Det er i det hele taget et år ”for the memory books”. Jeg er blevet far igen til søde Jens, har startet festivalen Blå Sol, og så skal jeg opleve Oasis til sommer. Jeg har ikke noget at klage over, lyder det med et stort smil fra tv-værten.
Christian Degn har to sønner med kæresten Trine, treårige Vagn og lille Jens på fire måneder.
