10. feb. 2015
Af Karina Didriksen

Christiane på ferie med L.O.C.: Det var tiltrængt

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor og L.O.C.
Christiane Schaumburg-Müller O'Connor og L.O.C.
Foto: AOP
TV-værten Christiane Schaumburg-Müller O’Connor og hendes mand, rapperen Liam O’Connor, har nærmest arbejdet konstant i halvandet år, så derfor nød de en måneds ferie sammen i Asien.

Christiane Schaumburg-Müller O’Connor og hendes mand L.O.C. alias Liam O’Connor er for få dage siden vendt hjem efter en måneds ferie i Thailand og Sydvietnam.

Det var en ferie fuld med afslapning, som de begge havde set frem til og nød i højeste drag. Det er nemlig et år siden, at de planlagde rejsen.

- For Liam og jeg har denne ferie været tiltrængt. Vi har begge arbejdet meget intenst det sidste halvandet år, og jeg har nok især været lidt for ophængt, også mere end normalt, fortæller TV-værten på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Christiane: Mit arbejde er min identitet

Ikke set meget til hinanden

- Vi plejer at joke med, at vi high fiver hinanden på vej ud ad døren om søndagen. For det er nærmest, hvad vi har set til hinanden. Dog har det hele tiden været bevidst. Det var jo ikke sådan, at jeg bare fra den ene dag til den anden lavede min arbejdsrutine om, tilføjer hun.

Christiane Schaumburg-Müller O’Connor arbejdede sidste år hårdt på at få sin hjemmeside "Chri Chri" op at køre, så rejsen fungerede som en gulerod i horisonten.

- Ferie i januar var altså planlagt, men ikke destination eller flybilletter. Man ved jo aldrig, om der kommer noget op, så vi bestiller oftest i sidste øjeblik. Billetterne blev købt en uge før, og hotellerne bestilt på rejsen - vi startede i Bangkok og tog den så derfra, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Christiane fylder 33

Læs mere om: