1. jul. 2010
Af af Louise Møller

Christiane Schaumburg-Müller blev reddet af cykelhjelmen

Christiane Schaumburg-Müller
Christiane Schaumburg-Müller
Foto: Ole Bjørk
Havde værtinden fra Stjernerne på slottet ikke haft cykelhjelm på da hun styrtede på cykel, havde det set slemt ud.

Under optagelserne til "Stjernene på slottet" i Frankrig kom skuespillerinden Christiane Schaumburg-Müller galt af sted under en mini-etape af Tour de France.

Her styrtede hun på sin cykel og kom slemt til skade. Havde hun ikke båret cykelhjelm, havde det formentligt set langt værre ud, skriver Her & Nu.

- Christiane var ude for et særdeles voldsomt styrt. Heldigvis havde hun som alle andre cykelhjelm på, og lægerne har konstateret, at hun ikke har slået hovedet alvorligt. Men kravebenet er brækket, siger TV 2-redaktør Sune Roland Jensen.

Christiane blev fløjet hjem fra Nordfrankrig og skal nu holde sig helt i ro uden TV og computer. Der kommer derfor til at gå et stykke tid, før den smukke skuespillerinde viser sig i byen igen.

Læs mere om: