Lørdag, 9. maj 2015 — af af Liz Rørsig og Dorte Quist

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor skal lave vildt fjernsyn

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Christiane Schaumburg-Müller O'Connor er på vej tilbage på skærmen.

Christiane Schaumburg-Müller O’Connor skal være tv-vært igen på et nyt underholdningsprogram på Kanal 5. Det action-prægede underholdningsprogram hedder ”Ninja Warrior” og har indtil nu været vist i 18 lande.

Christiane Schaumburg-Müller O’Connor skal arbejde sammen med Pelle Hvenegaard

Den store forhindringsbane i programmet blive bygget op i København i løbet af sommeren, og her skal Christiane Schaumburg-Müller O’Connor sammen med Pelle Hvenegaard lede de vovemodige danske deltagere igennem banen, som kun tre personer i verden har klaret indtil nu.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Jeg synes, det er fedt med et storslået sportsprogram, der er underholdningspræget, siger Christiane Schaumburg-Müller O’Connor, der også er glad for at arbejde med Pelle ved sin side.

– Jeg kender ham helt tilbage fra ”2900 Happiness”, og jeg har det så godt sammen med ham. Så jeg er superglad for at det bliver ham, jeg skal arbejde med, siger Christiane Schaumburg-Müller O’Connor til BILLED-BLADET.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden