Christiane Schaumburg-Müller O’Connor: Slut med dårlig samvittighed

Christiane Schaumburg-Müller O\'Connor.

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor.

Foto: Hanne Juul
I teenageårene betød vægten alt for TV-værten, men nu fokuserer hun kun på at have det godt.

Christiane Schaumburg-Müller O’Connor er aktuel med bogen “Dit sunde liv”, som hun har skrevet sammen med den personlige træner Anne Bech.

Da hun var ung, var hun ekstremt optaget af, hvordan hun så ud, og hvad hun spiste, men det har ændret sig siden da. Derfor er det vigtigt for den 32-årige TV-vært at understrege, at det er ikke en slankebog, men en sundhedsbog.

- Jeg er færdig med at have dårlig samvittighed - det har jeg prøvet i mine teenageår, hvor vægt betød alt. Den betyder ikke en skid den vægt. Væk med den! Det gælder om at have det godt, siger Christiane Schaumburg-Müller O’Connor til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Det er ikke et sundt liv, hvis man skal gå og holde regnskab med alt, hvad man spiser. Det er så mentalt tærende at have dårlig samvittighed. Man skal ikke have dårlig samvittighed. Hvis man har besluttet, at man vil spise den chokoladekage, så spis den for pokker. Og nyd den.

I orden at synde

Den tidligere ”Vild med dans”-vært fastslår, at hun aldrig får dårlig samvittighed over noget, hun har spist.

- Jeg falder ikke i. Jeg beslutter mig for, at det er ok at spise det stykke kage. Det er ikke sådan, at jeg snubler over det, og det falder ind i min mund. Det er noget, jeg nyder, mens jeg gør det. Med god samvittighed – og så lader jeg være i morgen, forklarer Christiane Schaumburg-Müller O’Connor til avisen.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden