Christiane Schaumburg-Müller taler ud om cykelstyrt
Den 35-årige TV-vært Christiane Schaumburg-Müller var helt nede og vende, da hun i 2010 var ude for et cykelstyrt under TV-optagelser.
Ulykken var skyld i, at TV-værten blev ramt af piskesmæld og hjernerystelse og derfor måtte sygemelde sig for at være sengeliggende i fire måneder.
- Jeg tumlede med tankerne, om jeg ville få varige mén, siger Christiane Schaumburg-Müller til ulykkespatient.dk.
Hovedpinen var voldsom
Derfor blev den smukke TV-vært også ramt af frustration over ikke at vide, hvornår hun igen ville få sin normale hverdag tilbage.
Samtidig led hun af voldsom hovedpine, og Christiane Schaumburg-Müller håbede blot, at det ikke ville gøre sig gældende resten af livet.
TV-værten valgte at holde sig i ro, så hun kunne komme over ulykken med helbredet i behold, og derfor lå hun i fuldstændigt mørke.
LÆS MERE: Christiane Schaumburg-Müller får stor rolle i musical
Dybdemassage blev løsningen
Mobiltelefon og computer blev derfor lagt væk, læsning sat på pause, og så sørgede Christiane Schaumburg-Müller for at få frisk luft hver dag.
Desuden blev Body SDS-behandlinger, der er effektiv dybdemassage, en gang om ugen også en løsning for TV-værten.
Christiane Schaumburg-Müller sørgede desuden for at sove meget, og så blev hun fint underholdt af lydbøger under sin sygemelding.