28. apr. 2022
Af Majken Munk

The Crown-stjernen Tobias Menzies: Overrasker med helt særlig skandinavisk rolle

Tobias Menzies
Tobias Menzies
Foto: Mega
Den britiske skuespiller Tobias Menzies er med i en ny nordisk serie, og derfor har BILLED-BLADET fået et eksklusivt interview med stjernen, der blev verdenskendt for sin medvirken i ”The Crown”.

Det er ikke sikkert, at navnet Tobias Menzies siger dig så meget.

Men når skuespillerens enorme CV bliver listet op, er der helt sikkert en klokke, der ringer.

Han blev en verdensomspændende stjerne, da han spillede prins Philip i ”The Crown”.

Ny nordisk serie

Den 46-årige skuespiller er for tiden aktuel i den nordiske dramaserie ”Made in Oslo”, som følger fertilitetslægen Elin, der er spillet af norske Pia Tjelta. Serien kan ses på Viaplay fra den 24. april.

Samtidig med at hun hjælper barnløse par med at få deres drøm om en familie opfyldt, ønsker hun inderligt selv at få et barn med sin kæreste, der bliver spillet af dansk-svenske Jakob Cedergren.

Tobias Menzies spiller den noget kyniske forretningsmand Nicolas Jones, der er interesseret i den virksomhed, Elin arbejder for. Mødet mellem ham og Elin er også noget særligt.

En provokatør

Tobias Menzies har sagt ja til projektet, fordi han flere gange har arbejdet med Pia Tjelta, som mange måske kender fra ”Lykkeland”, og instruktør Marit Moum Aune.

Særligt er han faldet for et karaktertræk ved rollen.

- Det primære, jeg faldt for ved min karakter, er, at han er lidt af en provokatør. Det er jeg ret vild med. Han kom ligesom bare ind og sagde alle de ting, som man egentlig ikke bør sige. Han foruroliger mange i tv-serien. Det er altid ret sjovt, fortæller Tobias Menzies over et videolink til BILLED-BLADET.

Stor succes

Tobias Menzies blev færdig på the Royal Academy of Dramatic Art I 1998. Siden har han haft roller på bade de skrå brædder og på det store lærred.

Et af hans helt store gennembrud var i den historiske serie ”Rome”.

Han slog for alvor sit navn fast, da han spillede den dobbelte rolle som historikeren Frank Randall, der er gift med hovedpersonen Claire, samt kaptajn Jonathan ”Black Jack” Randall i serien ”Outlander”.

Men det var med rollen som prins Philip i Netflix-serien ”The Crown”, at han fik sin allerstørste succes til dato.

https://imgix.billedbladet.dk/thecrown_404_unit_02961_rt_alexbailey_1_iartiklen.jpg
Tobias Menzies spillede prins Philip i to sæsoner af "The Crown" over for Olivia Colman som dronning Elizabeth.
Foto: Alex Bailey/ Netflix

For rollen blev han hædret med en Emmy for bedste birolle i en dramaserie.

Læs mere om: