3. jul. 2025
Af Karina Didriksen

Da det skete for Stéphanie Surrugue, gik alvoren op for hende: Nu er hun godt forberedt

Stéphanie Surrugue.
Stéphanie Surrugue.
Foto: Martin Høien
DR-korrespondenten Stéphanie Surrugue forsøger at være godt forberedt, hvis en krise skulle ramme Danmark.

Stéphanie Surrugue fik sig lidt af et chok, da hun i foråret stod i lufthavnen i Lissabon og skulle med et fly hjem til Danmark.

Pludselig gik strømmen, og alt blev mørkt.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Det viste sig, at strømmen var gået i store dele af Sydvesteuropa, og Stéphanie Surrugue måtte pludselig på arbejde.

Den pludselige strømafbrydelse har fået DR-korrespondenten til at tænke mere over, hvor vigtigt det er at forberede sig på det værst tænkelige.

Hun begyndte dog allerede for nogle år siden at købe et lager af forskellige ting, så hun kan klare sig i nogle dage, hvis fx strømmen går i Danmark.

- Jeg har faktisk efterhånden småpreppet længe. Jeg tror faktisk, det allerede startede tilbage i 2020 under coronapandemien. På det tidspunkt boede jeg i Paris, og da pandemien var på sit højeste i foråret kom det første af årets to udgangsforbud. I dagene op til svirrede det med rygter om, hvor omfattende det ville blive, og tingene var jo allerede ret vilde – jeg havde selv overværet soldater bygge et felthospital på parkeringspladsen foran et helt overfyldt sygehus i det østlige Frankrig, så jeg tænkte: ”Okay, det her kan altså godt blive vanvittigt – mon ikke jeg skal lave et lille lager af mad, medicin og batterier?”, fortæller Stéphanie Surrugue til DR.

Stéphanie Surrugue er i øjeblikket aktuel med en ny kampagne for FM-radioen, som er nyttig at have, hvis strømmen går, eller internettet er nede.

I det tilfælde er en FM-radio nemlig den eneste kommunikationskilde, som vil fungere.

Mere om: