
Da Josefine Høghs liv blev vendt på hovedet, slog Lasse Sjørslev benene væk under hende

Kærligheden kommer, når man mindst venter den. Det kan Josefine Høgh i den grad skrive under på.
Hun var nemlig slet ikke på udkig efter en kæreste, da Lasse Sjørslev slog benene væk under hende for syv år siden.
DR-værten Josefine Høgh forelskede sig i den 16 år ældre TV 2-vært, og der fulgte to bonusbørn med i pakken, Liva og Bertram.
- Da Lasse og jeg mødte hinanden i efteråret i 2018, var det en periode i mit liv, hvor jeg absolut ikke var parat til at få en kæreste. Jeg havde været i et langt forhold kort forinden, så jeg skulle lige finde mig selv igen i et nyt liv. På familiefronten skete der også mange ting. Min far blev syg med kræft, så det tog rigtig meget af mit overskud i den tid. Jeg havde meget fokus på mig selv og min familie, og jeg følte ikke, at jeg lige dér havde noget at give til andre. Men det er jo altid, når man mindst venter det, at kærligheden dumper ned, har Josefine Høgh udtalt til Alt for damerne.
Her fortæller hun også, at det endte med at være en stor gave, at hun mødte Lasse i en periode, hvor hendes liv blev vendt på hovedet.
De to kendte hinanden fra mediebranchen, og Lasse Sjørslev fik overbevist Josefine om, at de skulle mødes til en kop kaffe.
Resten er historie. Kærligheden blomstrede, og i 2019 stod de officielt frem som par.
Allerede samme år blev de gift ved et romantisk sommerbryllup.

Den i dag 35-årige DR-vært og 51-årige TV 2-vært er siden da blevet forældre til datteren Molly på tre år.

Josefine Høgh mistede sin elskede far, Lars Høgh, i 2021, og Lasse Sjørslev var en stor støtte gennem hele forløbet.
