Dallas-stjerne er død

Rex

Alle fans af TV-serien "Dallas" lærte karakteren Cliff Barnes at kende på godt og ondt. Skuespilleren bag J.R.’s ærkerival Cliff Barnes, Ken Kercheval, gik bort 21. april 2019. Han blev 83 år.

Torsdag, 25. april 2019 - af Ulrik Ulriksen

Skuespilleren Ken Kercheval blev verdensstjerne i rollen som Cliff Barnes i den legendariske TV-serie "Dallas", der samlede hele det danske TV-publikum foran skærmene år efter år efter premieren 2. juledag i 1980.

Søndag den 21. april 2019 gik Ken Kercheval bort. Han blev 83 år gammel.

En vigtig del af Dallas

I rollen som Cliff Barnes var Ken Kercheval en meget vigtig del af "Dallas", der hittede både i USA og det meste af verden fra 1978 til 1991.

LÆS MERE: BILLED-BLADET mødte Dallas-stjernerne i London

Han var dermed aktiv foran kameraet i alle seriens 14 sæsoner. Hele 342 af de i alt 357 afsnit medvirkede Ken Kercheval i.

Foto: Mega
 

Cliff og J.R. kæmpede i 14 sæsoner

Karakteren Cliff Barnes, der var bror til Pamela Ewing, spillet af Victoria Principal, kæmpede i serien med ondskabsfulde J.R. om herredømmnet I oliebranchen i den texanske storby Dallas.
Larry Hagman var I rollen som J.R. en sværvægter, Cliff aldrig helt kunne få ram på. Faktisk måtte Cliff i løbet af seriens 14 sæsoner tage imod den ene knockout efter den anden med J.R. som kontant og kynisk afsender.
Ken Kercheval og Larry Hagman var i øvrigt de eneste to karakterer, som medvirkede i alle sæsoner af "Dallas". 

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Ramt af lungekræft

I 1993 blev Ken Kercheval, der var storryger, diagnosticeret med lungekræft og fik derfor dele af sin lunge fjernet. Han blev siden erklæret kræftfri ifølge medien Hollywood Reporter.