9. dec. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dejlig december! Derfor smiler Josefine Høgh måske lidt ekstra i denne tid

Josefine Høgh
Josefine Høgh
Foto: Mikael Rieck
Der er meget godt på programmet i denne søde tid, og for Josefine Høgh er der lige nu en hel del at glæde sig over.

Josefine Høgh og resten af sportsafdelingen hos DR har travlt i denne juletid, og i dag er Josefine og alle de andre profiler på job, når DR sender fra kvartfinalen mellem Brasilien og Kroatien ved fodbold-VM i Qatar.

Senere på aftenen er TV 2’s VM-hold anført af Camilla Martin i aktion, når VM-braget mellem Holland og Argentina ruller over skærmen.

Inden kvartfinalerne ved VM i fodbold fører DR med Josefine Høgh som anfører over TV 2 med Camilla Martin i kaptajnsrollen i antal seere, der har fulgt de to kanalers VM-dækning.

Og det må da få Josefine Høgh til at smile lidt ekstra i dag.

Josefine Høgh har gjort det godt

DR har altså en snæver VM-føring lige nu - det er den helt skarpe konklusion efter gruppespillet og ottendedelsfinalerne, hvor seertallene er blevet talt op af analysefirmaet Nielsen.

DR har før i dag sendt 24 kampe, og de er i gennemsnit blevet fulgt af ca. 430.000 seere.

TV 2 har haft 21 kampe på skærmen, og her har 380.000 i gennemsnit siddet foran fladskærmen.

Det skal dog ifølge B.T. anføres, at DR har vist to af Danmarks VM-kampe, mens TV 2 kun har vist en af Danmarks tre gruppekampe ved slutrunden.

Læs mere om: