Tirsdag, 14. juni 2022 - af Stine Schou

Dejligt nyt om Sygeplejeskolen: Martin Greis-Rosenthal tjekker ind

Foto: TV 2/Mike Kollöffel og Mikael Rieck
Katrine Greis Rosenthal får selskab af sin mand, Martin, når optagelserne til den nye sæson starter tirsdag.

Martin Greis-Rosenthal skal arbejde sammen med sin kone, Katrine Greis-Rosenthal. Det fortalte han søndag til eb.dk.

Det sker fra i dag, hvor optagelserne til den nye sæson af "Sygeplejeskolen" begynder, og hvor Katrine Greis-Rosenthal spiller Nina Neergaard.

- Vi får glæde af hinanden dernede, fortalte han om optagelserne.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han fortæller til eb.dk, at det bliver spændende, og at han har været forbi og hilse på alle, hvilket han synes var sjovt. Han mener, at ”Sygeplejeskolen” kan måle sig med en anden af TV 2s seriesucceser, som han også har medvirket i.

  - Det er en fantastisk serie, som har den samme kvalitet, som 'Badehotellet' også har - dramaerne er der, men det er også 'Feel good', og det skal der også bare være plads til, siger han til eb.dk.  

Martin Greis-Rosenthal var til "Lightyear"-premiere med børnene Esther Liv, ni år, og August på seks år.

 
   

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden