17. okt. 2023
Af Louise Rømer

Derfor kom kendt youtuber for sent til prins Christians fest og missede den røde løber

Jasmin Lind (Indsat: Prins Christian)
Jasmin Lind (Indsat: Prins Christian)
Foto: Birger Storm og Jesper Sunesen
Youtube- og TikTokstjernen Jasmin Lind Schultz nåede kun akkurat at komme indenfor til prins Christians fødselsdag på Christiansborg Slot.

Hvor var youtuberen Jasmin Lind, da gæsterne ankom til prins Christians fødselsdag søndag eftermiddag? Hun var nemlig ikke at se, da alle de inviterede gik gennem Drabantsalen, hvor pressen havde mulighed for at tale med og fotografere alle de unge mennesker.

Men nu afslører Jasmin Lind selv årsagen til sit fravær.

I en video på Instagram lader hun alle sine følgere få et indblik i sine forberedelser til den fornemme fest. Men da Jasmin sad i bilen undervejs til slottet, opdagede hun, at hun havde glemt sit id.

Hun har netop fået ny mobil, og det var altså grunden til, at hun ikke havde fået lagt sit kørerkort ind på telefonen endnu.

Derfor måtte Jasmin retur til hjemmet, hvilket betød, at hun blev mellem 20 og 30 minutter forsinket til prins Christians fest.

Heldigvis for den kendte influencer, der har ca. 330.000 følgere TikTok og 158.000 følgere på Instagram, fik hun lov til at komme ind og hilse på de kongelige deltagere og nyde en aften på slottet.

Jasmin Lind hilser på de kongelige.
Jasmin Lind hilser på de kongelige.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: