Derfor sælger Nybyggerne-vindere deres hus

Anne, Todd og datteren Lily

Anne, Todd og datteren Lily

Foto: Flemming Jeppesen
Anne og Todd, som vandt ”Nybyggerne” i 2017, har valgt at sætte deres drømmehus i Aalborg til salg.

Ægteparret Anne og Todd jublede, da de i 2017 vandt deres drømmehus i TV 2-programmet ”Nybyggerne”, men nu har de valgt at sætte det til salg.

De har elsket at bo i rækkehuset i Aalborg, men siden de vandt, er deres familie blevet større. De har døtrene Lily på fem år og Nora på halvandet, og om få uger føder Anne deres tredje barn, en lille søn.

- Det er med lige dele af en kæmpe klump i halsen og lige dele sommerfugle i maven, at vi kan dele, at vi har valgt at sætte vores hjem og vores nybyggerhjem til salg, skriver Anne Bach i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele, og fortsætter:  

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

- Vores familie vokser, og vi må erkende at vi bare ikke længere har nok plads. Vi elsker huset, området, vejen, naboerne, som er blevet til gode venner - ja det hele. Det har været fire dejlige år her. Huset har bare ikke længere nok kvadratmeter til vores efterhånden store familie på snart fem, og vi skal have noget mere plads at boltre os på.

Har ikke nogen plan

Parrets dejlige rækkehus på 130 kvadratmeter er sat til salg til 2.995.000 kr., og Anne fortæller, at de endnu ikke ved, hvor de flytter hen.

- Vi har ikke noget i baghånden, ikke nogen bestemt plan om, hvad vi skal næst. Det hele er lige dele angstprovokerende og spændende. Nu håber vi på at finde de rette købere, som kunne blive glade for huset her, skriver hun i opslaget og tilføjer:

- Håber, I vil tage godt imod vores valg, og vi vil være så taknemmelige, hvis I vil dele det i jeres netværk. Det har været en stor og svær beslutning for os.

Du kan se salgsannoncen og billeder af "Nybyggerne"-huset inde på Home ved at klikke her

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden