5. aug. 2018
Af af Liz Rørsig

Ditte Haue: Familien er vigtig i ferien

Ditte Haue overtager værtsrollen på "Sporløs"
Ditte Haue
Foto: Hanne Juul
TV-værten Ditte Haue vil allerhelst kysses godnat af sin mor.
Hvad byder sommeren på for dig? – Afslapning og tid hjemme i Danmark med familie og venner. Hvordan forkæler du dig selv på en sommerdag? – Det er noget med at sove længe, spise god mad, være i godt selskab og ikke rigtig skulle nå noget. Hvad vil du absolut helst undgå på en
 vellykket sommerdag? – Jeg hader at stresse og skulle for meget. Det er der rigeligt af i hverdagen. En kalender uden for mange aftaler gør det muligt at hoppe en tur på stranden, hvis vejret skulle være til det.
Hvad skal der helst
lægges på grillen? – Alting. Alt kan grilles, og alt skal grilles om sommeren. Hvad drikker du helst om sommeren? – Vin. Masser af vin. Og masser af min hjemmebryggede cider. Det passer lige med, at den er klar til brug fra juni.

Ditte Haue elsker sit sommerhus

Liggestol eller løbetur? – Begge dele. Hvad er dit favoritspot om sommeren? – Mit sommerhus på Sjællands Odde. Det er mit yndlingssted over dem alle.
Hvor varmt skal vandet være, før du hopper i? – Det handler ikke så meget om temperaturen, men om hvem jeg skal hoppe i med. Jeg er nemt til falds for gruppepres.

Et kys af mor

Hvilke ferieplaner
har du? – Jeg skal en tur til Napoli med min familie. Det var en julegave fra min bror og mig til vores mor. Og så skal jeg være i Danmark resten af sommeren. Jeg får ret meget afløb for min rejselyst i ”Sporløs”. Hvem vil du helst kysses godnat af? – Min mor. Og det kan lade sig gøre, når man er på ferie sammen. Jeg synes, det er ret vigtigt at prioritere at rejse med sin familie, og det vil jeg forhåbentlig altid gøre. Man er sammen på en anden måde end i hverdagen, når man er på ferie, og det betyder meget for sammenholdet resten af året.

Læs mere om: