6. jun. 2014
Af af SØNDAG, Aller Media

Dorte Fals: Hjemme har jeg styr på pengene

Dorte Fals
Dorte Fals
Foto: Birger Storm
Værten på DR’s nyhedsmagasin Penge bliver træt, når folk siger, at mænd er bedre til det med penge og økonomi end kvinder er.

På syvende år har DR’s vært for nyhedsmagasinet Penge Dorte Fals omdannet tørre tal og kedelige kurver til et sprog, der både er levende og letforståeligt og som gør seerne klogere på pengesager.

Egentlig blev hun vært ved lidt af et tilfælde – Dorte Fals vikarierede og blev hængende.

Og noget af det som hun ofte bliver konfronteret med og som hun bliver ret træt af er myten om at kvinder ikke har forstand på penge eller i hvert fald har mest forstand på at bruge dem.

For det er en myte, mener hun.

- Jeg tror simpelthen ikke på det. Hjemme hos os f.eks. er det da mig, der har mest styr på pengene. Og det er, fordi jeg har det der kontrolgen, som jeg genkender hos mange kvinder. Så i virkeligheden tror jeg, at det i mange flere familier, end man lige forestiller sig, er kvinden, der har styr på privatøkonomien, siger hun til SØNDAG.

Kvinden vandt aktie-konkurrencen

- Det skal ikke lyde, som om jeg er ekspert på området. For det er ikke så ofte, at vi i ’Penge’ laver programmer, der på den måde handler om mænd og kvinder og økonomi. Men jeg kan huske et program, vi lavede, der gik ud på at finde ud af, hvem der var bedst til at investere i aktier, mænd eller kvinder? Og det var altså kvinden i programmet, der vandt. Ja, jeg siger det bare, pointerer hun.

Men det er ikke kun derhjemme, at Dorte Fals oplever, at kvinder har et bedre økonomisk overblik – eller i hvert fald på samme niveau som mændene.

- Jeg kunne også bruge vores egen redaktion som eksempel. ’Penge’ er jo resultatet af et teamwork. Det er mig, der står i TV-billedet, men bagved er der en hel redaktion af dygtige folk, som er totalt skarpe på tal, og som ikke er bange for at skulle kigge på et regnskab. Og den redaktion består altså både af mænd og kvinder, der er lige skrappe til det dér, siger hun.

Læs også:

  • I 2 år havde Mette Blomsterberg og hendes mand krise i deres forhold. ”Det var 2 væmmelige år,” fortæller hun på søndag.dk (link fjernet)
  • Simi Jan: Det kunne jeg aldrig finde på at have i mit klædeskab. Læs mere på søndag.dk (link fjernet)

Læs mere om: