5. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

20 år efter Krøniken: Sådan ser Erik, Søs, Palle, Ida og de andre stjerner ud i dag

Krøniken fik tv-premiere i 2004
Torsdag var det præcis 20 år siden, at det allerførste afsnit af "Krøniken" blev sendt på DR. Se hvordan stjernerne fra serien ser ud i dag i galleriet herover.

Det er efterhånden sjældent, at en tv-serie kan samle danskerne, men det kunne ”Krøniken” om nogen.

Torsdag den 4. januar var det præcis 20 år siden, at det første afsnit blev sendt på DR, og tv-serien har stadig rekorden som det mest sete program i seermålingernes historie.

Hele 2.717.000 så med, da 10. afsnit blev sendt i sin tid.

De 22 afsnit af ”Krøniken” blev sendt fra 2004-2007, og serien er skrevet af Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, som også står bag blandt andet ”Badehotellet”.

"Krøniken" blev i 2004 nomineret til en Emmy.

”Krøniken” begynder i 1949, da den unge Ida flytter fra Ringkøbing til København for at studere. Hun flytter ind hos Karen og begynder at arbejde på radiofabrikken Bella, hvor hun møder direktørsønnen Erik, som hun forelsker sig ud.

De to roller spilles af Anne Louise Hassing og Ken Vedsegaard, og de to blev – ligesom de øvrige medvirkende – lynhurtigt verdensberømte i Danmark, da serien fik premiere for 20 år siden.

På rollelisten i DR-hittet finder man blandt andre også Maibritt Saerens, Anders W. Berthelsen, Waage Sandø og Pernille Højmark.

Det er 20 år siden, at de lagde gaderne øde med ”Krøniken”, og i galleriet herover kan man se, hvordan seriens største stjerner ser ud i dag.

Læs mere om: