9. jan. 2015
Af af Helle Skram de Fries

Aarhus byder på mere X Factor-talent end sidste år

Lina Rafn er sammen med Remee og Thomas Blachman dommer i "X Factor" sæson 8.
Lina Rafn er sammen med Remee og Thomas Blachman dommer i "X Factor" sæson 8.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
I aftenens "X Factor" indtager de tre dommere ”Smilets by”, hvor en lang række håbefulde sangere er mødt op til audition.

Det er tre veloplagte "X Factor"-dommere, du kan se på DR1 i aften, hvor "X Factor" er nået til Aarhus for at finde nye talenter.

Blandt de mange, der prøver lykken ved den jyske audition, er der flere, der formår at begejstre både Lina Rafn, Remee og Thomas Blachman.

Og det glæder dommer-trioen, der sidste år mest havde lyst til at trække sig fra programmet, da de var til audition i Aarhus.

Foran dommerne møder vi i program to i sæson 8 blandt andre Britney Spears-fanatikeren 17-årige Dennis (alias Denise), der i tårnhøje stiletter afslører, at det er ret svært at være homoseksuel i Løgstør.

Vi møder også Johannes Nørgaard på 18 år, der har taget turen fra Nordsjælland for at komme til audition sammen med sin guitar.

Nanni fra Randers har familien med til at bakke op. Og 18-årige Melanie går på scenen med sin 37-årige mor, Lonni.

Blachman nyder den aarhusianske stemning

Thomas Blachman erkender, at han elsker at hygge sig og nyder den aarhusianske ”Niels Malmros-stemning”, som han kalder det.

Hyggeligt er det da også, da 15-årige Bara, som er vokset op i Gjellerup-parken, går på scenen, der straks efter indtages af hans 18-årige kusine.

Og tankevækkende er det at møde solisten, 24-årige Signe, der fortæller sin historie om at have været udsendt i Afghanistan.

Mens der er flere solister, der finder nåde for de kritiske dommere, kniber det med grupperne.

I udsendelsen møder vi også aarhusianske Matthias Jessen, der efter eget udsagn er intet mindre end verdens største "X Factor"-fan.

Og han får en oplevelse helt udover det sædvanlige.

Se med i aften klokken 20.00, når den på alle måder originale "X Factor dommer"-trio rammer Aarhus for at finde deltagere til sæson 8 af det populær talentshow.

Læs mere om: