19. dec. 2013
Af Lisbeth Grube

Adam Price røber: Sådan gaflede jeg min hustru

Adam Price og Mischa Jerner
Adam Price og Mischa Jerner.
Foto: Krestine Havemann
Det var op ad bakke for TV-kokken, da han mødte sin elskede Mischa.
Adam Price måtte arbejde for sagen for at vinde sin hustru Mischa Jerner. Til Alt for damerne røber han, hvordan han måtte evaluere sig frem til et forhold med hende. Mischa stod for prisuddelingen ”Årets ret”, hvor Adam var konferencier – og Price blev hovedkulds forelsket: - Jeg syntes, hun var voldsomt pæn og interessant, og jeg tænkte, at det var jeg nødt til at gøre noget ved. Hun havde det ikke på samme måde med mig. Hun syntes hverken, jeg var pæn eller interessant, og så har man jo et problem, siger Adam til ugebladet. - Det eneste, jeg kunne gøre, var at spørge, om vi ikke skulle mødes og evaluere eventen for at finde ud af, hvordan vi kunne gøre det bedre næste år.

Mischa indvilligede - og Adam slog til

- Jeg tror aldrig, at et arrangement er blevet evalueret så meget. Hold da kæft. Så for os betyder det noget helt særligt, når jeg siger: Har du tid til, at vi evaluerer i aften?, fortæller Price skælmsk. Listen lykkedes, og Adam Price og Mischa Jerner blev gift ved et romantisk bryllup i juli 2012.

Læs mere om: