4. jun. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Ændring i Aftenshowet: Her er forklaringen

"Aftenshowet".
"Aftenshowet".
Foto: Martin Juul / DR
Onsdag aften bliver "Aftenshowet" ikke sendt på samme måde, som det plejer, men det er der en god grund til.

Når DR-programmet ”Aftenshowet” ruller over skærmen onsdag aften, vil der være en ændring, da programmet ikke bliver sendt på samme måde, som det plejer.

Programmet kommer nemlig kun til at vare en halv time fremfor en hel time, som seerne normalt er vant til, at programmet strækker sig over.

Se vores tilbud på abonnement her

Der er dog en ganske særlig årsag til programændringen.

For i anledning af grundlovsdag, som finder sted torsdag, har DR valgt at varme op med en onsdag aften i demokratiets tegn.

Derfor rydder de skærmen fra klokken 19.30-21.00, hvor de sender programmet ”Demokratiets aften – hvordan går det Danmark” direkte fra Proviantsalen på Christiansborg.

Ifølge DR vil tv-vært Kåre Quist styre slagets gang, når der er lagt op til demokratisk debat mellem landets partiledere, som blandt andet skal svare på spørgsmål fra danskerne.

”Aftenshowet” vil dog allerede fra klokken 19.00 varme op til grundlovsdebatten, lyder det.

Mere om: