14. feb. 2024
Af Karina Didriksen

Ærlig Line Franck om ny I hus til halsen-kollega: Jeg var lidt skeptisk

Line Franck og Kalle Thesbjerg.
Line Franck og Kalle Thesbjerg.
Foto: Matias Brenø Olsson/DR
Ejendomsmægleren Line Franck skulle lige vænne sig til sin nye makker Kalle Thesbjerg i DR’s ”I hus til halsen”.

Line Franck rejste i flere år land og rige rundt med makkeren Søren Vester i DR’s ”I hus til halsen”, og de to blev gode venner undervejs.

Sidste år valgte Søren Vester at stoppe i programmet, og det betød, at den jyske ejendomsmægler og tømreren Dennis Lindequist fik en ny kollega.

51-årige Kalle Thesbjerg fik jobbet som ny designer, og ham har seerne for første gang kunnet opleve i boligprogrammet i sæson 12.

Lige som seerne har skullet vænne sig til et nyt ansigt, så skulle Line Franck også vænne sig til en ny kollega. Og faktisk var hun lidt bekymret.

- Vi værner om vores ”I hus til halsen”-familie og er meget glade for den, og vi har et stort ansvar, når vi er ude hos de her mennesker. Det er ret stort at lukke nogle nye ind i det, fortalte Line Franck, da hun var gæst i ”Aftenshowet” (link fjernet) sammen med Kalle og Dennis.

Line Franck indrømmede, at hun lige skulle se Kalle Thesbjerg an og lære ham at kende, inden hun blev helt tryg ved ham.

- Jeg havde det lidt sådan med Kalle i starten, at jeg syntes, at han gik enormt tæt på mig. Fysisk tæt på, erkendte Line Franck i DR-showet og tilføjede:

- Så jeg var faktisk lidt skeptisk til at starte med. Men det er jo blevet gjort til skamme!

Kalle Thesbjerg satte også ord på sit forhold til Line Franck i ”Aftenshowet”.

- Det var meget spændende, for Line ville ikke danse tæt til at starte med. Så jeg dansede lidt uden om hende, og så kom jeg tættere og tættere på. Men nu gider Line godt at danse tæt, lød det med et smil fra den jyske designer.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-12/dr-matias-breno-olsson-afsnit-6x.jpg
Foto: Matias Brenø Olsson/DR

Læs mere om: