17. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Ærlig Phillip Faber: Det har været et forfærdeligt år

Phillip Faber
Phillip Faber
Foto: Gregers Overvad
Da DR-profilen Phillip Faber var gæst i TV 2-programmet Go’ Aften Live, erkendte han, at det seneste års tid på godt og ondt har været specielt.

DR’s stjerneprofil Phillip Faber, der er blevet berømt i hele Danmark på grund af de populære fællessang-programmer, var onsdag aften gæst i Go’ Aften Live på TV 2.

Phillip Faber var ærlig

Her stillede værten Simi Jan spørgsmålene til Faber, der blandt andet blev bedt om at beskrive, hvordan han har oplevet det seneste års tid.

- Det har været et forfærdeligt år, svarede Phillip Faber, der naturligvis tænkte på corona-pandemien og de mange konsekvenser, pandemien har haft for det danske samfund og for verden i øvrigt.

Samtidig var Faber taknemmelig for den opmærksomhed, han og hans ”Fællessang – hver for sig”-programmer har fået.

- Det gør mig virkelig glad, lød det fra Phillip Faber, som desuden brugte ordet ”overvældende”, da han talte om den behandling, han har fået af glade danskere overalt i landet.

Sangen samler os

Det har også været en overvældende oplevelse at mærke, hvor godt det er at synge sammen i en svær tid.

Noget Faber mener, at vi er særligt gode til i vores lille land.

Simi Jan
Simi Jan
Foto: Martin Høien

Simi Jan er fan

At Faber ser lyst på fremtiden, satte han enkle og forståelige ord på i studiet hos Simi Jan, der i øvrigt for åben skærm erklærede sig som stor Faber-fan.

- Det skal nok gå alt sammen sagde Phillip Faber med sit velkendte smil og glimt i øjet.

Læs mere om: