Afbryder ferien: Nu vender Josefine Høgh tilbage på tv
Siden Josefine Høgh blev mor i efteråret sidste år, er det ikke meget, hun har været på skærmen, men nu vender hun tilbage på tv – i hvert fald for en kort stund.
Den 32-årige tv-vært har nemlig afbrudt sin ferie for at være med til det store hyldestshow for Jonas Vingegaard.
Vært på stor festdag
Den danske cykelrytter, som søndag vandt årets Tour de France, skal onsdag eftermiddag fejres i København. Først på Rådhuspladsen og efterfølgende på Plænen i Tivoli.
I netop Tivoli får Josefine Høgh en ganske særlig rolle, for sammen med Dennis Ritter skal hun dække hyldestshowet, der begynder klokken 16.00 i den gamle have.
Klokken 16.35 vil de to værter fra DR og TV 2 interviewe de danske Tour de France-ryttere og formanden for Danmarks Cykle Union.
Kort efter kommer dagens hovedperson, Jonas Vingegaard, på scenen for at blive interviewet af Dennis Ritter og Josefine Høgh. Det sker klokken 16.55.
Programmet for fejringen i Tivoli
16.00: Rytterne ankommer til Tivolis Hovedindgang
16.15: Åbning med Tivolis direktør, Susanne Mørch Kock
16.20: Konferencier Tobias Hamann byder velkommen
16.30: Tale fra den franske ambassadør, Christophe Parisot
16.35: Josefine Høgh og Dennis Ritter interviewer de danske ryttere og formanden for DCU
16.50: Fællessang "Der er et yndigt land", med Søs Fenger
16.55: Josefine Høgh og Dennis Ritter interviewer Jonas Vingegaard
17.20: Saveus
17.30: Tak for i dag