6. jan. 2024
Af Majken Munk

Aldrig sket før: Aftenshowet har vild plan for hyldest af dronning Margrethe

Mark Stokholm, Mette Bluhme Rieck, Kristian Ring-Hansen Holst og Nola Gaardmand i "Aftenshowet"
Mark Stokholm, Mette Bluhme Rieck, Kristian Ring-Hansen Holst og Nola Gaardmand i "Aftenshowet"
Foto: Per Arnesen/ DR
DR har lagt i kakkelovnen til en enorm markering af tronskiftet den 14. januar, og de varmer op med noget helt særligt.

Der er nu kun en uge til, at Danmarks nuværende dronning går af.

Det sker søndag den 14. januar, hvor der vil være et tronskifte.

Begivenheden er naturligvis noget, som de danske tv-kanaler dækker i stort omfang.

På DR gør de noget helt særligt som optakt til søndagens programpunkter, der inkluderer statsråd, proklamation af Danmarks nye konge og overdragelse af regent-fanerne.

For i ”Aftenshowet” går de helt tæt på dronning Margrethe.

Fra mandag til og med torsdag i ugen op til tronskiftet sender de direkte tv fra dronningens slotte rundt omkring i Danmark.

Det afslører DR i en pressemeddelelse.

Mandag er det på Marselisborg Slot. Tirsdag er det på Gråsten Slot. Onsdag er det på Fredensborg Slot og torsdag er det på Amalienborg Slot.

Fredag begynder ”Aftenshowet” allerede klokken 16.00 og sendes direkte fra Kongens Nytorv i København, hvor det store hyldestshow skal sendes klokken 19.30.

Programmerne som optakt til fredagens hyldestshow skal inkludere danskere, ansatte, naboer og lokale, som skal fortælle om deres personlige oplevelser med dronningen.

I ”Aftenshowet” bliver der også rig mulighed for, at det danske folk kan sende deres tak til dronning Margrethe.

Læs mere om: