15. maj. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Alene i vildmarken-vinder presset: Derfor er corona-isolation værre end vildmarken

Kim Krohn
Kim Krohn
Foto: Andreas Roosvall/DR
Kim Krohn overlevede 60 dage alene i vildmarken, men faktisk synes han, coronakrisen er endnu hårdere.

Mange har været alene og lidt afsavn til familie og venner de sidste mange uger på grund af coronakrisen, og det har været en udfordring.

En af dem, der har erfaring med at være i sit eget selskab, er Kim Krohn, der for nylig vandt ”Alene i vildmarken” på DR1.

Han var mutters alene i 60 dage, og det var ikke et problem for ham. Men det har coronaen været.

Kim har været sammen med familien

Faktisk synes han, at coronakrisen er en større udfordring end de to måneder alene i vildmarken.

- Jeg har været hjemsendt under hele coronaperioden og har derfor været sammen med min kone og to børn. Og jeg vil sige, at corona-isolationen har været sværere end 60 dage alene i vildmarken, fortalte Kim Krohn i søndagsudgaven af Politiken.

- Det er nemmere at være alene uden anden støj. Det var krævende selvfølgelig, men simpelt. Og jeg kunne være i et bedre flow, for jeg skulle ikke være far og ægtemand og praktisk gris. Herhjemme i coronaland kan man se folk, men man kan ikke kramme dem. Man bliver på den måde hele tiden udfordret. Nok se, men ikke røre. Jeg følte ikke den samme form for øv-følelse, da jeg var af sted, siger Kim Krohn.

Han bor til daglig i Kolding og arbejder som neuropsykologisk coach og mentaltræner.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0379280_2.jpg
Kim Krohn med sin hustru og to sønner
Foto: Jeppe Søgaard/DR

Læs mere om: