29. jul. 2025
Af Karina Didriksen

Alvorlig sygdom fik Lene til at sælge sin bolig i I hus til halsen: Nu er der trist nyt

Lene Saugbjerg fra "I hus til halsen".
Lene Saugbjerg fra "I hus til halsen".
Foto: Matias Brenø/DR
I sæson 11 af ”I hus til halsen” søgte Lene Saugbjerg hjælp af programmets eksperter til at få solgt sit hus i Pandrup på grund af alvorlig sygdom i familien.

Tilbage i 2023 kunne man for første gang møde den 57-årige radiograf Lene Saugbjerg i DR-programmet ”I hus til halsen”.

Sæson 11 har været genudsendt i sommeren 2025 på DR, så hvis man gik glip af programmet dengang, kan man gense det nu.

Abonnement på BILLED-BLADET

Lene Saugbjerg søgte hjælp af eksperterne Line Franck, Søren Vester og Dennis Lindequist til at få solgt sit hus i Pandrup i Nordjylland. Hun havde i tre år forsøgt at sælge sit hus, men uden held.

Hendes ægtemand Peter var ramt af Parkinson og flyttede i 2020 ind i en beskyttet bolig i en anden by. Nu længtes Lene efter at få huset solgt, så hun og teenagesønnen Sebastian kunne flytte tættere på.

Efter husets renovering satte Line Franck salgsprisen til 595.000 kr. Huset var oprindeligt udbudt til 750.000 kr.

I slutningen af programmet kunne Lene Saugbjerg fortælle en lykkelig nyhed. Huset var blevet solgt med rekordfart. Det skete i oktober 2022.

- Nu er det en uge siden, at ”I hus til halsen” tog herfra. Der kom en eventuel køber og kiggede på huset, og for to dage siden skrev han under på købskontrakten, lød det fra en glad Lene.

Nu fik Lene mulighed for at indfri drømmen med at komme i en ønsket lejebolig sammen med sønnen Sebastian for at være tæt på ægtemanden Peter.

Programmet sluttede med, at Lene Saugbjerg kunne fortælle endnu en god nyhed. Nemlig, at hun havde fået nøglerne til en lejebolig i Åbybro – samme by, hvor hendes mand boede.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-29/DR-0707115.jpg
Lene Saugbjerg fra "I hus til halsen".
Foto: Matias Brenø/DR

Stor sorg i familien

Det er i dag mere end to år siden, at Lene kunne komme videre med sit liv.

Men desværre er der nu trist nyt. Lene Saugbjerg har ulykkeligvis mistet sin elskede mand.

Det fremgår af en dødsannonce på Dødsannoncering.dk, at Peter Saugbjerg døde den 24. juli 2025 – for blot få dage siden.

I dødsannoncen står der, at Peter er sovet stille ind i en alder af 65 år.

Den er blandt andre underskrevet af hustruen Lene Saugbjerg og sønnen Sebastian.

Som det fremgik af ”I hus til halsen” havde Lenes ægtemand Peter i flere år kæmpet med sygdommen Parkinson.

Mere om: