Anders Agger: Sådan har min kærlighed ændret sig
Anders Agger fandt efter ti års pause sammen med sine børns mor igen, og han har opdaget, at kærligheden er en smule anderledes end i første ombæring.
- Kærligheden har jo forandret sig, i og med at den har fået patina. Når man er 56 år, er man selvfølgelig et andet menneske, end da man var 25. Man er ikke længere så skråsikker og utålmodig og alt muligt, siger han.
- Det er sådan noget med i små stik og øjeblikke at kunne mærke: Yes! Det er lige præcis det her, der er grunden til, at vi har tre børn og er sammen. Det er lige her. Det er det her. Og det føles helt rigtigt, smiler han og fortæller, at han elsker at sidde for enden af langbordet, når familien er samlet. De er tre børn, tre svigerbørn, fire børnebørn og de voksne børns mor. 12 i alt inklusive ham selv.
– Så kan jeg godt sidde og kigge ned på min flok og tænke: Av, hvor er det godt, det her. Jeg bliver rørt af det. Det hele går ligesom videre, siger han.
Læs interview med Anders Agger i BILLED-BLADET, som kom på gaden torsdag den 12. november. Her fortæller han om sin nye bog "Kærlighed", hvori han sammen med fotografvennen, Mingo Nørager, har opsøgt kendte og ukendte par, der beretter om deres kærlighedsliv.